Nyt lokale, Nyt koncept & Vokseværk

Kære Kunder

Nu kan jeg endelig løfte sløret for, hvad fremtiden bringer for Porte Á Gauche. D. 1/9 2021 rykker jeg ind i nye og større lokaler og kan dermed slå dørene op for et længe ønsket koncept og en drøm om at give mere tid og rum til den mere private form for shopping og rådgivning. Som rigtig mange af jer ved, har jeg – også før Corona - overvejet, hvordan jeg i højere grad kan
udvikle mit hjertebarn – den personlige garderobe til enhver anledning.

Det er nu mundet ud i, at jeg efter 17 år på Torvegade flytter over på Wilders Plads nr. 9 i et stort, åbent lokale med langt bedre mulighed og plads til at skabe et showroom, hvor jeg kan afholde events. Både som I kender dem fra nu med hyggelige venindeaftner men også en række nye og sjove tiltag med naturligvis tøj og livsstil i fokus.

Du er ALTID velkommen

Selvom fokus fremadrettet vil være på den personlige service og rådgivningsdel, så kører Porte Á Gauche videre som før og mit sortiment af brands og tøj er fuldkommen uændret. Du vil derfor ikke opleve den store forskel, når du kommer ind som almindelig kunde, der bare dropper forbi og vil ose nyt til garderoben. Du kommer bare, som du altid har gjort.

Men for netop at imødekomme mine kunders behov for individuel rådgivning til garderoben i fred og ro, kommer jeg til at køre med nye, faste åbningstider kl. 11-16. Det giver mig mulighed for at kunne afsætte hele formiddagen og nogle timer sidst på eftermiddagen, når butikken lukker, til at man kan
booke en tid og få en rolig stund, så vi sammen finder det sæt, den kjole eller hvad det nu må være, som du mangler til en bestemt anledning.

Ud af hjemmekontoret

Butikken på Torvegade er naturligvis fortsat åben og lige nu har du måske ekstra brug for lidt hjælp til at komme ud af det meget komfortable tøj, man har siddet i under de mange måneder på hjemmekontoret. Arbejdsgarderoben skal måske lige fornyes med et par udvalgte nye ting for at  fungere igen og give følelsen af en normal hverdag, hvor man skal afsted og møde kollegaer og kunder live fremfor på et Teams møde.

Kig ind i butikken for lige nu er bøjler og hylder fyldt med alle de flotte forårsvarer og vi må nu være op til 9 personer. Vi overholder naturligvis stadig alle gældende krav om afstand og tilbyder både sprit og maske, når du ankommer. Er du stadig utryg ved situationen, kan du enten booke tid udenfor almindelig åbningstid – det koster ikke noget og klares nemt ved at sende en mail eller besked via Facebook eller på Instagram.

Jeg kommer til at dele meget mere om dt hele og glæder mig til at tage jer med på min nye rejse!